Solafskærmning / Gardiner

Solafskærmning / Gardiner

Skab stemning i dit hjem med gardiner

Gardiner er meget mere end et stykke tekstil, der holder sollyset ude. De er stemningsskabere, der hjælper dig med at skabe et harmonisk udtryk i dit hjem. De tilfører stemning, varme og taktilitet til dit hjems indretning, og har du et hjem med mange hårde overflader, vil det bløde materiale desuden hjælpe på rummets akustik. Rul gardinerne fra, og nyd dagslyset og udsigten – og træk for, når du gerne vil skærme for lyset og skabe hygge i rummet.

Få hjælp til farver, materialer og montering

Giv din indretning nyt liv med smukke gardiner. Uanset om du er til klassiske, ensfarvede rullegardiner, overflader med struktur eller gardiner med smukke mønstre, hjælper vi dig med at finde de helt rigtige farver, materialer og teksturer, så du får en løsning, der underbygger den stemning, du gerne vil skabe i din indretning. Gardinerne bliver tilpasset dine vinduer, og vi hjælper dig gerne med monteringen, hvis du ønsker det.

Erhverv
Solafskærmning / Gardiner

Skærm for lyset med smukke gardiner

Det er dejligt, når solen skinner fra en skyfri himmel. Men i hjemmet kan solens stråler være generende. Særligt, hvis de rammer dig og din familie i ansigtet, når I skal spise eller sove. Måske har du et yndlingsspot i stuen, hvor du holder af at trække dig tilbage med en god bog eller musik i ørerne. Med den rigtige solafskærmning, kan du lukke solens stråler ude, så de ikke generer – og du får en rar og behagelige stemning i rummet. Du kan også vælge en mørklægningsløsning, hvis du vil lukke lyset helt ude.

Du kan skærme for solens stråler på mange måder. En oplagt mulighed er at vælge kvalitetsgardiner, der passer til dine vinduer og dit hjems stil og indretning. På den måde får du effektiv solafskærmning og samtidig en løsning, der skaber atmosfære og stemning i dine rum - så kan du sætte dig godt til rette i dit yndlingsspot i huset - uden at være generet af solens stråler.

Nyd sommeren på terrassen – i skyggen

Når solen står højt på himlen, er det rart at kunne trække sig tilbage til en svalende plads i skyggen. Med en markise monteret på huset kan du skabe skygge på terrassen. Markisen hjælper samtidig med at holde på varmen, når solen er gået ned, og aftenduggen falder. Det forlænger dine dage på terrassen.

Hos Midtgaard Farver har vi et bredt sortiment af markiser i høj kvalitet, og vi står klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige solafskærmning – så du kan nyde sommerlivet på terrassen og få det meste ud af dit uderum.

Solafskærmning / Gardiner